tirsdag den 27. marts 2018

Referat 2010


Ordinær generalforsamling 2010


Referat af ordinær generalforsamling mandag den 22. marts 2010


Formand Mikael Rolle bød velkommen.

11 husstande var repræsenteret på generalforsamlingen.

Referant:
Carsten Madsen

DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskab og budget
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
6. Valg af revisor og revisorsuppleant
7. Fastsættelse af kontingent
8. Eventuelt

Valg af dirigent


Tommy Sørensen blev valgt som dirigent.

 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var varslet rettidigt, jf. § 5 i Vedtægter for grundejerforeningen ”Nørresøhøjen”.

Bestyrelsens beretning


Formand Mikael Rolle aflagde på bestyrelsens vegne følgende beretning for 2009:

………..

………..

Takkede bestyrelsen for indsatsen i 2009.

 

Dirigenten udbad sig bemærkninger/spørgsmål til beretningen.

 

En grundejer ønskede oplyst, hvorvidt det sand, der anvendt til vintervedligeholdelsen, er forurenet.

 

Formanden svarede, at efter det af entreprenøren oplyste, er det til vintervedligeholdelse af vejene i Grundejerforeningens område anvendte sand ikke tilsat kemikalier. Det er imidlertid sådan, at sand der anvendes til vintervedligeholdelse på veje er at betragte som kemikalieaffald, idet det vil være forurenet med olierester mv. fra motorkøretøjer, som kører på de pågældende veje. Derfor skal det opfejede sand behandles som kemikalieaffald.

 

En grundejer ønskede oplyst, hvilket firma der udfører snerydningen i Grundejerforeningens område. Grundejeren mente ikke, at snerydningen havde været tilfredsstillende denne vinter. Snerydningen burde være sket hyppigere end det har været tilfældet.

 

Formanden svarede, at vintervedligeholdelsen udføres af Vestermarkens Maskinstation, der i henhold til aftale fjerner sne og spreder sand efter behov på Grundejerforeningens veje. Såfremt snerydnings-og sandspredningsfrekvensen skal være højere, vil udgiften til formålet naturligvis også blive højere.

 

Andre grundejere udtrykte tilfredshed med vintervedligeholdelsen.    

 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen kunne godkende bestyrelsens beretning for 2009.

Forelæggelse af regnskab og budget


Kasserer Vagn Dissing redegjorde for det udsendte driftsregnskab for 2009, status pr. 31. december 2009 og budget for 2010. Pegede bl.a. på,

-  at samtlige grundejere har betalt kontingent i 2009,

-  at foreningen i 2009 har haft et driftsoverskud på 4.197, - kr. hvilket er betydeligt mindre end foregående års driftsoverskud, der var på 26.356,- kr. Det mindre driftsoverskud skyldes en stigning på 20.000, - kr. i udgiften til vintervedligeholdelse i 2009 set forhold til 2008,

-  at foreningen ved udgangen af 2009 har en egenkapital på 111.271, - kr., og   

-  at der i 2010 budgetteres med et driftsoverskud på 8.000,- kr.

 

Redegjorde videre for budgettet for 2011, hvilket er baseret på forslaget om en forhøjelse af kontingentet fra 400,- kr. årligt til 600, - kr. årligt. Forslaget om kontingentforhøjelsen behandles under dagsordenens pkt. 7.

 

I den efterfølgende debat spurgte en grundejer, om foreningens egenkapital skal anvendes til afholdelse af udgifter til reparation af vejene.

 

Formanden svarede, at foreningens egenkapital skal anvendes til vejvedligeholdelsesformål, herunder reparation af asfaltbelægningen og rendestensbrønde. Oplyste, at reparation af en rendestensbrønd koster ca. 10.000, - kr. M.h.t. til nyasfaltering af vejene, vil en sådan udgift alene kunne dækkes delvis af foreningens egenkapital, idet Grundejerforeningen ikke - medmindre kontingentet hæves drastisk - vil kunne opspare den nødvendige egenkapital til dette formål. Henviste til, at den reparation, som blev foretaget af vejene for ca. 10 år siden kostede ca. 750.000, - kr., hvoraf forsyningsselskaberne betalte ca. 2/3, idet reparationen blev gennemført i forbindelse med nedgravning af nye rør til fjernvarme, kloak mv. Resten af udgiften blev betalt af grundejerne som et engangsbeløb. Udgiften til en kommende nyasfaltering om antagelig ca. 15 år, idet vejbelægningen antages at have en levetid på i alt ca. 25 år, vil således skulle dækkes af dels Grundejerforeningens egenkapital til den tid, dels et engangsbeløb, der betales af den enkelte grundejer.

 

En grundejer ønskede at høre, hvorvidt der for grundejere inden for foreningens område er tvunget medlemskab af Grundejerforeningen.

 

Formanden oplyste, at tvunget medlemskab af Grundejerforeningen forudsætter, at der foreligger en servitut på den enkelte grund eller anden bestemmelse herom, f.eks. i lokalplanen. Sådanne bestemmelser foreligger ikke inden for foreningens område. 

 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen kunne godkende driftsregnskabet for 2009 og budgettet for 2010.

Indkomne forslag


Formand henviste til, at der var indkommet følgende forslag:

a)      Brug af e-mail som kommunikationsform

Forslaget er fremsat af Grethe Kvist og Erik Hjort, Storhøjen 7. Forslaget har følgende ordlyd:

”……………………………………..”

 

Formanden tilkendegav, at han - uanset at det er et udmærket forslag - ikke kunne indstille, at  forslaget vedtages, fordi ikke alle grundejere kan antages at have en e-mailadresse, og fordi de, der har en sådan, undertiden skifter e-mailadresse, måske uden at meddele dette til Grundejerfore-

ningen. Der vil således blive tale om et e-mailregister, som alene vil omhandle en del af grundejerne, og som Grundejerforeningens bestyrelse vil skulle vedligeholde.

Tilkendegav videre, at han i givet fald foretrækker en telefonopringning fra medlemmerne frem for en e-mail.

 

En grundejer nævnte muligheden af, at Grundejerforeningen etablerer en hjemmeside, hvor f.eks. referater, vedtægter mv. vil kunne ses.

 

Efter debat konstaterede dirigenten, at der ikke var tilslutning til forslaget om brug af e-mail som kommunikationsform.

 

b)      Nabohjælp

Formanden oplyste, at Tommy Sørensen, Nørresøhøjen 29, havde fremsat forslag om nabohjælp som middel til at forebygge indbrud.

 

Tommy Sørensen oplyste, at han forestillede sig nabohjælpsordninger, som hver omfatter et antal husstande, f.eks. 6 -10 husstande, hvor der inden for den enkelte gruppe af husstande etableres en form for alarmordning med henblik på at forebygge indbrud. En sådan løsning kan endvidere medvirke til at skabe tryghed for grundejere, der bor alene. Foreslog, at han undersøger, hvad det koster at etablere alarmer for de enkelte grundejere, hvilket der var tilslutning til. 

 

Formanden tilkendegav for fuldstændighedens skyld om, at etablering af alarmer for grundejere ikke er et anliggende for bestyrelsen. Det er i sagens natur et anliggende for den enkelte grundejer. Der er imidlertid intet til hinder for, at grundejere f.eks. i tilslutning til Grundejerforeningens generalforsamling informerer om alarmer, som de har valgt.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant


Formand henviste til den udsendte dagsorden, af hvilken det fremgår,

·        at Per Bandsholm, derpågeneralforsamlingen 2009 blev valgtsommedlem af bestyrelsen i stedet for det fraflyttede medlem Knud-Erik Stocklund, for den resterende del af Knud-Erik Stocklunds valgperiode, dvs. perioden fra og med generalforsamlingen 2009 til og med generalforsamlingen 2010, er på valg,

·        at han også selv er på valg, og

·        at der skal vælges en suppleant til bestyrelsen. Oplyste, at Jon  Thisted for nærværende er suppleant.

Oplyste, at de pågældende modtager genvalg.

 

Dirigenten indkaldte forslag til kandidater til nævnte poster.   

 

Der fremkom ikke andre forslag.

 

På den baggrund konstaterede dirigenten enighed om følgende valg:

-         Per Bandsholmsom bestyrelsesmedlem,

-         Mikael Rolle som bestyrelsesmedlem, og

-     Jon Thisted som suppleant.

 

(Bestyrelsen består herefter af: Mikael Rolle, Nørresøhøjen 22, Christian Maarslet, Udsigtshøjen 10, Per Bandsholm, Udsigtshøjen 13, Vagn Dissing, Nørresøhøjen 19 og Carsten Madsen, Storhøjen 4).

Valg af revisor og revisorsuppleant


Formanden henviste til den udsendte dagsorden, af hvilken det fremgår, at revisor Tommy Sørensen og revisorsuppleant Knud Harder er på valg. Oplyste, at de pågældende modtager genvalg.

 

Dirigenten indkaldte forslag til kandidater til nævnte poster. Der fremkom ikke andre forslag.

 

På den baggrund konstaterede dirigenten enighed om følgende valg:

- Tommy Sørensen som revisor, og

- Knud Harder som revisorsuppleant.

Fastsættelse af kontingent for 2011


Formanden henviste til den udsendte dagsorden, af hvilken det fremgår, at bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2011 fastsættes til 600,- kr., hvilket er en forhøjelse på 200,- kr. set i forhold til  kontingentet for 2010, der er fastsat til 400,- kr. Forslaget om forhøjelse af kontingentet er foranlediget af øgede udgifter til vintervedligeholdelse og ønsket om fortsat at kunne foretage hensættelser i rimeligt omfang til vedligeholdelse af veje og rendestensbrønde.    

 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen kunne tilslutte sig bestyrelsens forslag om, at kontingentet for 2011 fastsættes til 600,- kr. 

Eventuelt


Intet.

Afslutning


Formanden takkede de fremmødte medlemmer for deltagelsen i generalforsamlingen og dirigenten for afviklingen af generalforsamlingen.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.


/ Carsten Madsen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar