torsdag den 22. marts 2018

Vedtægter


VEDTÆGTER


VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN "NØRRESØHØJEN"


§ 1 Navn.


Foreningens navn er "Grundejerforeningen Nørresøhøjen" og hjemstedet er Viborg kommune.

§ 2 Formål.


Foreningens formål er at varetage grundejernes fælles interesser i henhold til disse vedtægter.

 

Foreningen har desuden til formål at udføre opgaver, som vedtages og pålægges på en generalforsamling.

§ 3 Medlemskreds.


Som medlemmer kan optages grundejere på Bregnehøjen, Kraghøjen (til stien), Nørresøhøjen, Rughøjen, Storhøjen, Udsigtshøjen, Årshøjen samt hjørneejendommene til Amtmandshøjen og Asmildhøjen.

§ 4 Ejerskifte.


Når et medlem overdrager sin ejendom eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er den pågældende fra overtagelsesdagen ophørt med at være medlem af foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.

 

Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtigelser over for foreningen, idet den tidligere ejer dog vedbliver at hæfte for restancer over for foreningen, indtil den nye ejer har berigtiget restancerne og overtaget forpligtigelserne.

 

Både den tidligere og den nye ejer er pligtige til at anmelde ejerskiftet til foreningen ved dennes kasserer og oplyse den nye ejers navn og bopæl.

§ 5 Ordinær generalforsamling.


Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned efter forudgående skriftligt varsel på mindst 14 dage.

 

Den ordinære generalforsamling skal have følgende faste punkter:

 

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Forelæggelse af regnskab og budget.

4. Indkomne forslag.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.

6. Valg af revisor og revisorsuppleant.

7. Fastsættelse af kontingent for næste år.

8. Eventuelt.

 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest en uge før og udsendes til alle medlemmer senest 3 dage før generalforsamlingen.

 

Hver ejendom - uanset om den består af et eller flere matrikelnumre - har én stemme. Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt.

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling.


Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt eller 1/4 af medlemmerne skriftligt fremsætter anmodning herom med angivelse af det, der ønskes behandlet.

 

Indkaldelse sker på samme måde som til ordinær generalforsamling.

§ 7 Bestyrelse.


Bestyrelsen består af 5 medlemmer.

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og varetager foreningens daglige arbejde.

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Bestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 8 Valg.


Bestyrelsens medlemmer er på valg således, 3 vælges i ulige år og 2 i lige år.

 

Suppleanten er på valg hvert år.

 

Revisor og revisorsuppleant er på valg hvert år.

§ 9 Kontingent.


Kontingentet for det kommende regnskabsår fastsættes på den ordinære generalforsamling året før.

 

Af kontingentet hensættes et fast beløb til en vejfond. Hensættelsens størrelse fastsættes ligeledes på den ordinære generalforsamling.

 

Forfaldsdag fastsættes af bestyrelsen.

 

Kontingentet indsættes på en konto i et pengeinstitut bortset fra et beløb, som bestyrelsen bestemmer størrelsen af og som kassereren kan opbevare som kontant beholdning.

§ 10 Regnskab.


Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

 

Kassereren skal, så ofte revisoren forlanger det, fremlægge regnskabet sammen med bankbøger og kassebeholdning.

 

Revision finder sted på kassererens bopæl og formanden skal være til stede.

 

Regnskabet skal være afsluttet og revideret så betids, at det kan udsendes sammen med indkaldelsen til ordinær generalforsamling.

§ 11 Låneoptagning.


Lån kan kun optages med generalforsamlingens godkendelse og kun såfremt det er adviseret i forvejen.

§ 12 Medlemmernes forpligtigelser.


Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for de forpligtigelser, der påhviler foreningen.

§ 13 Tegning.


Foreningen tegnes af formanden/næstformanden og kassereren i forening.

§ 14 Vedtægtsændringer.


Vedtægtsændringer kræver, at 2/3 af de stemmeberettigede på generalforsamlingen stemmer for ændringsforslaget.

 

Såfremt der er flertal for forslaget, men uden tilstrækkelig majoritet, forelægges forslaget på en ny generalforsamling, hvor det kan vedtages med simpelt flertal.

§ 15 Opløsning.


Foreningen kan kun opløses såfremt 3/4 af medlemmerne stemmer for på to efter hinanden følgende generalforsamlinger.

 

Foreningens midler vil i så fald blive delt ligeligt mellem medlemmerne.

Beslutning


Vedtaget på den stiftende generalforsamling 10. september 1996.

 

Carl Østerbye
dirigent
 

Note:
Denne Sides indhold er en kopi at originalen, som findes i papirform hos den siddende bestyrelse.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar