torsdag den 22. marts 2018

Referat 2017


Ordinær generalforsamling 2017


mandag d. 27. marts 2017

12 husstande var repræsenteret på generalforsamlingen.

1. Valg af dirigent

Kasper Mygind Jensen blev valgt som dirigent. Med henvisning til den uddelte indkaldelse dateret 12. marts 2017 konstaterede dirigenten, at generalforsamlingen var varslet rettidigt, jf. § 5 i Ved-tægter for Grundejerforeningen ”Nørresøhøjen”.

 2. Bestyrelsens beretning

Formand Ole Hylleberg aflagde på bestyrelsens vegne følgende beretning for 2016:

Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsen har afholdt 3 møder siden generalforsamlingen i 2016.

Vejforhold:

Den i 2016 v. firmaet Thomas Nørgård Aps iværksatte forsegling af revner i vejbelægningen blev ikke færdiggjort. Så snart vejret tillader det, vil revneforseglingen blive færdiggjort. I den forbindelse har firmaet lovet at fokusere på kvalitet, herunder sikre at der ikke spildes revneforseglingsmateriale på vejene, som det var tilfældet i 2016.

Opfordrede grundejerne til at kontakte bestyrelsen, såfremt der observeres huller/revner i vejbelægningen, således at skaderne kan blive repareret i tide. Dette gælder også for huller/ revner forårsaget af ledningsarbejde mv.

I forsommeren 2016 blev brostenene i siderne af vejene renset for græsbevoksning. Erindre-de om, at den enkelte grundejer har pligt til at holde vejen ud for egen ejendom ren. Såfremt dette sker, kan Foreningen spare udgiften til fejning af vejene

Kloakker:

Der er og vil blive foretaget reparation ved det store sandfang ud for Nørresøhøjen 18.  Op-lyste, at det er Viborg Kommune, der har vedligeholdelsespligten for hovedledningen.   

Kommunikation:

Bestyrelsen undersøger, hvorvidt Facebook kan anvendes som informationskanal til med lemmerne i stedet for hjemmesiden (www.noerresoehoejen.dk), idet det er en betingelse, at også personer, som ikke er ’på’ Facebook, kan få adgang til Foreningens informationer på Facebook. Såfremt denne betingelse kan opfyldes, nedlægges hjemmesiden, og dermed vil Foreningen spare en udgift på 795, - kr. årligt, idet anvendelse af Facebook er gratis.

Ekstraordinær generalforsamling den 6. juni 2016:

Der blev afholdt ekstraordinær generalforsamling den 6. juni 2016 vedr. indgivelse af ansøg-ning til Viborg Kommune om tilladelse til som en prøveordning at etablere vejlukning på Nørresøhøjen for biltrafik umiddelbart nord for Udsigtshøjens udmunding i Nørresøhøjen med en åbning for gående og cyklende trafikanter, idet vejlukningen agtedes gjort perma-nent, såfremt dette måtte blive besluttet på Foreningens ordinære generalforsamling 2017. Bestyrelsens forslag om vejlukning som anført havde som primært formål at fremme tra-fiksikkerheden i området. Forslaget blev forkastet med resultatet 10 ja-stemmer og 24 nej-stemmer.

Understregede i relation hertil, at bestyrelsen har til opgave at varetage alle grundejeres fæl-les interesser på bedst mulig måde, og ikke det modsatte, hvilket man kunne få indtryk af i et af nogle grundejere formuleret brev af 22. maj 2016 til bestyrelsen ang. omhandlede forslag om vejlukning (brevet er tilgængeligt på Foreningens hjemmeside).  

Takkede afslutningsvis den øvrige bestyrelse for indsatsen.

Dirigenten udbad sig bemærkninger/spørgsmål til beretningen.

I den efterfølgende debat blev der spurgt, om der er taget initiativ til etablering af evt. trafikchikaner mv. Videre blev der spurgt, om der vil blive foretaget fejning af vejene v. entreprenør.

Formanden oplyste, at der endnu ikke er taget initiativ til etablering af evt. trafikchikaner mv. Oplyste for så vidt angår fejning af vejene, at der ikke er blevet foretaget fejning af vejene v. entre-prenør de sidste 3 år. Erindrede om, at den enkelte grundejer har pligt at holde vejen ud for egen ejendom ren. Derved kan Foreningen spare udgiften til fejning af vejene. Viser der sig imidlertid at være behov for fejning af vejene v. entreprenør, vil dette blive iværksat.  

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen kunne godkende bestyrelsens beretning for 2016.

3. Forelæggelse af regnskab 2016 og budget 2018

Kassereren henviste til det udsendte driftsregnskab for 2016, status pr. 31. december 2016 samt budget for 2018, og oplyste bl.a.,

at samtlige grundejere har betalt kontingent for 2016

at driftsoverskuddet i 2016 var på 32.487 - kr.

at egenkapitalen ved udgangen af 2016 var på 289.058 - kr. Formålet med Foreningens opsparing via kontingentet er at kunne afholde en del af den udgift, som et nyt asfaltslidlag på vejene på et tidspunkt vil medføre

at der - forudsat at bestyrelsens indstilling om fastsættelse af kontingentet for 2018 til 900 kr. pr. ejendom, jf. dagsordenens pkt. 7, tiltrædes – for 2018 budgetteres med indtægter på 67.500 – kr. og tilsvarende udgifter

at der ikke i budgettet for 2018 er regnet med renteindtægter, idet de hidtidige rentegarantikonti er udløbet. Skal der opnås en renteindtægt i 2018, vil det formentlig kræve bankskifte

Dirigenten udbad sig bemærkninger/spørgsmål til driftsregnskabet for 2016 og budgettet for 2018.

En grundejer pegede vedr. forrentning af Foreningens kapital på muligheden for bankskifte, idet der fortsat findes banker, som betaler renter af indestående, hvilket bestyrelsen noterede sig.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen kunne godkende driftsregnskabet for 2016 og budgettet for 2018.

4. Indkomne forslag

Formand oplyste, at der pr. mail var indkommet følgende forslag fra Rasmus Rasmussen, Nørresøhøjen 17 : ”Jeg vil gerne have stillet et forslag om, at Grundejerforeningen betaler for nabohjælpsskilte. Jeg foreslår, at Foreningen betaler for 2 større nabohjælpsskilte på Nørresøhøjen i hver ende af vejen. Samt mindre nabohjælpsskilte på hver af stikvejende i området.

Nabohjælp kræver et aktivt tilvalg af beboerne i området. Jeg vil i løbet af ugen omdele en folder omkring nabohjælp til samtlige husstande i Grundejerforeningen. Håber på, at der er nogle husstande, der vil tilslutte sig det, da vi jo gennem det seneste år har haft 2 indbrud i området. ”

Rasmus Rasmussen redegjorde for forslaget. Henviste i den forbindelse til den husstandsomdelte folder vedr. nabohjælpsordningen og oplyste bl.a.

at omhandlede nabohjælpsordning er etableret af Trygfonden og Det kriminalpræventive Råd

at det er gratis at tilmelde sig og benytte ordningen (de der tilmelder sig, skal oprette en profil på nabohjælp.dk el. den til formålet udviklede app)

at man kan benytte såvel smartphone som pc i forbindelse med tilmelding og benyttelse af ordningen

at man efter tilmelding får et velkomstbrev og klistermærker vedr. nabohjælp (til egen bolig)

at man selv definerer den gruppe (det personlige netværk), som skal have adgang til de oplysninger, som man meddeler til ordningen, fx oplysning om datoer for ferieafholdelse  

at prisen pr. skilt på eksisterende stander er 490,- kr.  

at der ikke er tale om en vagtværnsordning el. lign.

at der i Foreningens område allerede er tilmeldt 7 grundejere til nabohjælpsordningen.

I den efterfølgende debat blev det tilkendegivet, at det er en god ide, at opsætte skilte vedr. nabo hjælp. Det blev oplyst, at 5 grundejere på Udsigtshøjen allerede er tilmeldt ordningen.

Efter debat og afstemning konstaterede dirigenten, enighed om, at Foreningen afholder den udgift på i alt ca. 1000, - kr., der er forbundet med opsætning af 2 skilte på eksisterende standere på Nørresøhøjen (ved Nørresøhøjens udmunding i dels Asmildhøjen dels Amtmandshøjen).   

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer (for 2017 – 2019) og suppleant (for 2017 – 2018)

Bestyrelsesmedlemmer

Formanden henviste til den udsendte dagsorden og oplyste,

at Carsten Madsen, som senest er valgt som bestyrelsesmedlem for perioden fra og med generalforsamlingen 2015 til og med generalforsamlingen 2017, ikke modtager genvalg, hvorfor bestyrelsen foreslår, at Rasmus Rasmussen vælges som bestyrelsesmedlem for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2019

at Christian Maarslet og Mette Siig er på valg, og modtager genvalg.

Suppleant

Formanden henviste til den udsendte dagsorden og oplyste,  

at der skal vælges en suppleant til bestyrelsen for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2018. Jon Thisted er for nærværende valgt som suppleant, og modtager genvalg.

Dirigenten indkaldte forslag til kandidater til nævnte poster.

Der fremkom ikke andre forslag.   

Dirigenten konstaterede på den baggrund enighed om følgende valg:

Christian Maarslet, Mette Siig og Rasmus Rasmussen som bestyrelsesmedlemmer for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2019, og

Jon Thisted som suppleant for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2018.

Dirigenten og formanden takkede Carsten Madsen for indsatsen som bestyrelsesmedlem i en årrække.

 6. Valg af revisor og revisorsuppleant

Formanden henviste til den udsendte dagsorden, af hvilken det fremgår,

at revisor Tommy Sørensen er på valg for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2018, og

revisorsuppleant Knud Harder er på valg for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2018.

Begge modtager genvalg.

Dirigenten indkaldte forslag til kandidater til nævnte poster.

Der fremkom ikke andre forslag.

Dirigenten konstaterede på den baggrund enighed om følgende valg for perioden fra og med generalforsamlingen 2017 til og med generalforsamlingen 2018:

Tommy Sørensen som revisor, og Knud Harder som revisorsuppleant.

 7. Fastsættelse af kontingent for 2018

Formanden henviste til den udsendte dagsorden med bestyrelsens indstilling om, at kontingentet for 2018 fastsættes til 900,- kr. pr. ejendom (uændret kontingent set i forhold til det for 2017 fastsatte kontingent). 

Dirigenten konstaterede efter afstemning enighed om, at kontingentet for 2018 fastsættes til 900,- kr. pr. ejendom.

8. Eventuelt

Erstatningspligt for beskadiget kabeltv-kasse

En grundejer oplyste til orientering, at en på pågældendes ejendom placeret kabeltv-kasse var blevet beskadiget som følge af påkørsel, og at det er pågældende grundejer, der har ansvaret for en sådan kasse placeret på pågældendes ejendom (kassen er placeret efter kommunens bestemmelse) og føl-

gelig er erstatningspligtig, såfremt kassen beskadiges. Grundejeren kan evt. gøre ansvar gældende overfor en evt. skadevolder. Det kan koste 12 – 15.000 kr. at reparere en beskadiget kasse. I dette  tilfælde blev kassen repareret af YouSee uden beregning. 

-----------------------------------------------

 Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.

Formanden takkede de fremmødte grundejere for deltagelsen i generalforsamlingen og dirigenten for afviklingen af generalforsamlingen.

-----------------------------------------------

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig som følger

Formand:              Ole Hylleberg, Storhøjen 5, Viborg. Tlf. 2485 8462             

1.         Næstformand: Christian Maarslet, Udsigtshøjen 10, Viborg. Tlf. 2369 1519

2.         Næstformand: Kasper Mygind Jensen, Nørresøhøjen 16, Viborg. Tlf. 3059 1042

       Kasserer:               Mette Siig, Nørresøhøjen 16, Viborg. Tlf. 2244 3669

       Sekretær:               Rasmus Rasmussen, Nørresøhøjen 17, Viborg. Tlf. 26 15 95 94


Ingen kommentarer:

Send en kommentar